↓ sidens fod

 
 
 
Danmark/USA

Glasmosaik i Bagekop Kirke

HELLE SCHARLING-TODD er født (1945) og opvokset på Langeland. Hun er bosiddende i Californien,men har stadig hus med atelier i Tullebølle på Langeland. Hun begyndte sin mosaikuddannelse ved Kunstakademiet i Ravenna. Efter to år besluttede hun at studere glaskunst i Tyskland og tog efter sin eksamen der til Mexico for at stifte bekendtskab med den mexicanske murkunst-bevægelse i Mexico City. Helle Scharling-Todd producerede en film om udviklingen af murkunst i Mexico, der blev vist på dansk TV. Tilbage i Danmark tog hun en BA i kunsthistorie ved Århus Universitet. I 1974 giftede hun sig med en amerikansk biolog, Eric Todd, og parret flyttede til Ventura i Californien. Herfra og fra sit andet hjem på Langeland har Helle Scharling-Todd siden skabt en stor og alsidig kunstnerisk produktion, der kan opleves både herhjemme og i udlandet.

Foruden mosaik- og glaskunst, arbejder Helle Scharling-Todd med silkelærred, stål og skulptur. Opsøger man hendes hjemmeside, bliver man klar over, hvilken overvældende og fornem kunstnerisk produktion der her er tale om.

Om sit forhold til sin kunst siger Helle Scharling-Todd:

Kunst er som musik, den stimulerer sindet og sanserne. Det er med det i tankerne, at jeg bygger mine ting op med fokus på rum, form, farve, linier, rytme og indhold. Jeg kalder mine seneste arbejder for »con-structions« — de handler udelukkende om form, farve og rum. Disse arbejder er som byggesten, der bygger nye samfund op fra det hvide lærred. I modsætning til disse arbejder har jeg udført en række stålfigurer på træ med titlerne »Episodes«. Episoderne handler om mennesker, der bevæger sig lineært gennem rum på forskellige måder.

Link til Helle Scharling-Todds hjemmeside her

Billedtekst:
Helle Scharling-Todds glasmosaikruder bag alteret i Bagenkop Kirke på Langeland



Forside Oversigtsside

↑ sidens top