↓ sidens fod

 
 
 
Canada

MIREILLE LÉVESQUE er født i Montreal i 1949. Hun bor og arbejder i Varennes, Canada.

Mireille Lévesque studerede kunst ved University of Quebec i Montreal i 1990. Hun arbejdede som maler og silketrykkunstner og udviklede en serie arbejder, i hvilke gentagelsen var hovedtemaet. Gennem 1990’erne studerede hun skulptur og mosaik i både Italien og England, indtil hun besluttede at vie sine kræfter til mosaikken, »fordi den er et tidløst medium.«

Kunstnerens »statement«, Quebec 2007:

Jeg bor og arbejder nær St. Lawrence River i Quebec, Canada. Jeg er i meget høj grad inspireret af floden og dens omgivelser — fuglene, bølgerne, årstiderne. Alle disse elementer skaber en bestemt rytme og gentagelse ligesom musikalske mønstre. I mit arbejde har jeg udviklet en form for socialt tema, og min vinkel er humoristisk og nogle gange naiv. Den evige kamp mellem natur og geometri er nu det, der dominerer mit arbejde. Når den lykkes, skyldes det ofte den harmoni, der opstår ved anvendelse af genbrugte materialer.

Mireille Lévesque udførte 1997-1999 en række mosaikker som Public Work eller Community Art langs St.Lawrence flodens bredder i Varennes, bestilt og sponsoreret af private og erhvervsvirksomheder, der ønskede en udsmykning af fællesarealerne på begge sider af floden. Mosaikkerne er store fisk, en fisk for hver af årets måneder — placeret bag på de offentlige bænke langs floden.

  • Link til Mireille Lévesques' website


Forside Oversigtsside

↑ sidens top