↓ sidens fod

 
 
 
Italien

STEFANO MAZZOTTI er født 1951 i Ravenna, hvor han fortsat bor. Han studerede ved Accademia di Belle Arti, Ravenna. Er nu professor ved Accademia di Belle Arte di Firenze.

Selv siger han om sin kunst:

Det er vanskeligt at tale om mosaik uden at blive banal. Jeg har valgt at arbejde med mosaik og bruge det som udtryksmiddel. Jeg bruger hvad jeg har og hvad jeg kan finde og prøver dermed at frembringe kunst, idet jeg håber at opnå det, jeg gerne vil. Fire ord udtrykker, hvad hundrede ikke kan: Mosaik, Kunst, Poesi, Magi.

Andre har udtalt om ham:

»Hans arbejde er ofte symbolistisk, mystisk og intimt og fremviser kvaliteter på linie med de byzantinske mestre, der omgiver ham i hans bys basilika’er. Han arbejder direkte på træ og lader de valgte materialer arbejde både sammen og imod hinanden.« (Elaine M. Goodwin)
»Stefano Mazzotti er fra Ravenna og demonstrerer, at der i hans DNA er den samme modus operandi, som tilhørte hans forfædre, disse byzantinske arbejdere, der skabte Galla Placidias suggestive, abstrakte og forestillingsfyldte nattestemning, som skabte den glitrende atmosfære i de skønne dåbskapeller, magtmanifestationerne i San Vitale og Sant’Apollinare Nuovos opsugede religiøse teorier …

Den intime og dybe følelse for det tekniske sprog er den samme, oversat til et udtryk af højtidelighed, der er absolut nutidigt …

Denne meget sjældne, eftertænksomme beskedenhed, der er farvet af en poesi, der nogle gange dukker frem, bliver antændt med en rammende styrke i Mazzotti’s værker … « (Alfonso Panzetta 2004)

  • Søg billeder af Stefano Mazzottis mosaikker her.


Forside Oversigtsside

↑ sidens top