↓ sidens fod

 
 
 
Frankrig

FRANCE HOGUÉ har udstillet i Paris og andre steder siden 1976. Hun begyndte at studere oliemaleri ved Ecole Nationale Supérieure des Beaux Arts i Paris, men »opdagede« mosaikken ved undervisning af Riccardo Licata. Hun har undervist i mosaik ved Ecole d’Art americaine de Fontainebleau. Naturens verden, sten og klipper, inspirerede kunstneren til en søgning ind i dens sande natur ved at skabe en intim dialog med materialet, udført i mosaik. Hendes udtryksformer gør brug af forskellige kunstmedier: mosaik, skulptur, fresco.

»Som udbruddet smelter vulkanens sten til en kogende flod, således omformer France Hogué de tusindårige stenstykker til levende, tektonisk materie. I hendes hænder skifter mosaikken natur. France har evnet at frigøre sig fra den udhuggede granits stive gangart og har genfundet skaberens forløsende håndbevægelser, mellem maleriet og skulpturen.

… Det arbejde, som France i dag præsenterer, fører os ind i et kaotisk univers, hvorfra der strømmer en forunderlig og ordnet skønhed. Fortæller hun os i virkeligheden om en krig, der har fundet sted for nylig, eller om vore daglige ontologiske konflikter?

Midt imellem forskydninger, folder, revner og frakturer fortæller France Hogué os gamle historier om en verden, der ligner vores på samme måde som to identiske stykker sten.« (Jean-Francois Delacampagne)

  • Søg billeder af France Hogués arbejder her.


Forside Oversigtsside

↑ sidens top