↓ sidens fod

 
 
 
Introduktion

Kirkerude

De fleste mennesker kender til betagelsen over lys, der strømmer igennem farvet glas. Det skaber en oplevelse af noget overvældende, noget stemningsmættet.

De gotiske kirkebyggere har udnyttet denne betagelse, når de udsmykkede deres katedraler med enorme, farvestrålende glasruder, som vi kender dem overalt i Europa (f.eks. i St. Eustache-kirken i Paris, billedet nedenfor). Når lyset strømmer igennem disse ruder, skabes en stemning af noget overjordisk i de høje, hvælvede rum.

Kirkerude

Det samme gælder de sakrale bygninger i Istanbul, Ravenna, Palermo, Rom, Venezia og mange andre steder, hvor den byzantinske mosaikkunst har udfoldet sig. De mangefarvede glasstifter kombineret med enorme mængder af guldstifter dækker vægflader og mure fra gulv til loft. Syntesen af lysreflekser i stifternes overflader og de valgte farver er skabt for at løfte troende menneskers sind til bøn og tilbedelse af Gud.

Denne virkning på sindet lægger jeg selv til grund for min fascination af glas, lysreflekser og materialernes strukturer og samspil, der nok er mediets egentlige kraftfelt. Mit store ønske var i mange år at arbejde med glasmosaik, men tiden og mulighederne manglede, indtil jeg for 13 år siden kunne gå på efterløn efter 40 år på arbejdsmarkedet. Siden da har jeg arbejdet med mosaik hver dag på den ene eller anden måde — uden undervisning, men ved hjælp af den litteratur om emnet, som jeg, fortrinsvis i udlandet, har kunnet finde. Det har været spændende at prøve sig frem og gøre sine erfaringer med teknikker, materialer, personlige udtryk o.s.v.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at et af formålene med min hjemmeside er at skabe lidt PR for dette enorme kunstmedie, der efter min mening slet ikke fylder tilstrækkeligt i det danske kulturelle univers. Vi mangler uddannelse, udstillingsmuligheder, almindeligt kendskab til mediet, indkøbsmuligheder og organisering af netværk for mosaikkunstnere. Mediet er kort sagt ikke trængt igennem herhjemme som en selvstændig kunstart, selvom jeg er klar over, at der findes danske mosaister, der kæmper med vilkårene og skaber fine ting rundt omkring.

Lad mig citere den kroatiske mosaist, Milun Garcevic, der udtalte i 2007: »Den nu afdøde kunstkritiker Peter Fischer nævnede i en af sine artikler, at mosaikken vil være det 21. århundredes kunstmedie. Den opfattelse deler jeg helt og holdent. Mosaik i dag er uden konventioner og derfor totalt i stand til at være original. Det er muligt at eksperimentere med nye former og nyt materiale sideløbende med traditionelle teknikker. Mosaik er ikke bare pittura per l’eternità ('billeder for evigheden'), men l’arte per l’eternità ('kunsten for evigheden').«

Det siger sig selv, at henvendelser fra eventuelle læsere af siden vil være meget velkomne — hvad enten det drejer sig om korrektioner, suppleringer eller bare kommentarer.

I maj måned 2016

Ilse Ryom

Bopæl: Rudkøbing, Langeland
e-mail: ilseryom(at)mail.tele.dk


Forside

↑ sidens top