↓ sidens fod

 
 
 
Mosaikken i det offentlige rum

Fra tidernes morgen har engagerede kunstnere været tiltrukket af store, udstrakte, nøgne mure, der kunne give teknikken frit spil til at udtrykke idéer og holdninger. Det forekommer oplagt, at enhver form for murmaleri eller bas-relief, der er opstået ud fra et politisk eller socialt ideal, kun kan udtrykkes i en officiel ramme. Denne form for urbane udtryk, der i England kaldes »Community art«, opstod i årene 1970-1980; dens udøvere arbejder ofte i grupper, samlet om en fælles sag.

Mosaikken er til disse formål det idéelle medium med sin stabile overflade, modstandsdygtighed over for dårligt vejr og tidens gang. I øvrigt er det sådan, at selve overfladens fragmenterede struktur begrænser vandalisme og graffiti. Vedligeholdelsen er minimal, indskrænket til lejlighedsvis rengøring med en vandstråle.

I 1969 dannede Martin Goodrich og Barbara Wheeler-Early i London gruppen »Free Form«, der ville skabe mosaikker i stort format på offentlige steder for at live op på den bymæssige bebyggelse og dermed spille en positiv rolle for fællesskabet. Udførelsen af mosaikken Easterhouse i et af de mest utiltrækkende kvarterer i Glasgow i Skotland var netop et tiltag i denne retning.

Under ledelse af kunstnerne i samarbejde med områdets beboere frembød projektet en platform for lokale talenter samtidig med, at det styrkede deres sociale rolle i kvarteret. Mosaikkens tilstedeværelse formår at modificere stedets »forstads-image« i tråd med deltagernes slogan: »Uden vision, intet liv«.

  • Søg billeder af Easterhouse her.

I 1985 blev der i Exeter i Sydengland dannet en gruppe omkring Elaine Goodwin med det formål at producere offentlige mur-mosaikker. Gruppen, »Group 5«, har realiseret et stort antal mosaikker, mange af dem i områder, der manglede identitet og led under vandalisme. Andre blev udført i skoler, hvor de har tilført farve og diversitet. Kunstnerne bruger ofte genbrugsfliser af porcelæn og andre materialer, der bliver skaffet af beboerne, af Exeters handlende og af de lokale myndigheder.

Når det drejer sig om Community Art er hver mosaik unik og helt tilpasset det sted, den er skabt til. Nogle gange etablerer den forbindelse tilbage til forhistorien, eller den gør opmærksom på noget fremtidigt. I alle tilfælde tilsigter mosaikken forbedringer: funktionelle med hensyn til kvarterets vedligeholdelse (lyset, det sikkerhedsmæssige, som det er tilfældet på de fire parkeringspladser, som »Group 5« har dekoreret) eller tilførelse af farve og liv i de forsømte områder eller på de dystre bygninger (f.eks. rådhuse).

I 1984 realiserede en international gruppe af mosaister et stort UNESCO-projekt »Parco della Pace« ('Fredsparken') i den byzantinske by Ravenna i Italien, hvor de behandlede fredstemaet i to- og tredimensionelle værker. På en tom og øde plads i byen hengav kunstnere fra Rusland, New Zealand, Italien, Belgien, Amerika, Østrig, Frankrig m.fl. sig til deres kunst, hver med deres sten, glasstykker, marmorfragmenter eller mosaikstifter for at udføre en gruppe monumenter til offentligheden. De skabte herved på samme tid en reference til Ravennas glorværdige, byzantinske fortid og en livsbekræftende hensigtserklæring for menneskets fremtid.

  • Søg billeder af Parco della Pace her.


Historien Forrige side Forside

↑ sidens top