↓ sidens fod

 
 
 
Naivisterne

Disse uafhængige og spontane kunstnere forholder sig ofte til mosaikkunsten totalt og lykkeligt uvidende om de debatter, der raser på den kunstneriske scene, men med ønsket om det at skabe som deres eneste drivkraft. Størstedelen af deres arbejder er i stort format, skulpturelle, og er ofte en realisation af nogle ideelle forestillinger eller en drømmeagtig besættelse.

I den franske region Chartres samlede en kirkegårdsgraver i Saint-Cheron, Raymond Isidore (1900-1964), i 1930’erne rester og affald af glas og fajance, som han beklædte sit lille hus med. Som udgangspunkt var han som barn blevet fortryllet af skæret i et stykke blåt glas og fulgte en søgning derfra, helligede resten af livet til sin besættelse og beklædte alle husets overflader med sine mosaikdekorationer. Han tilbragte således hele sin fritid med at indsamle affald og skrot for at kunne beklæde senge, borde, stueure, blomsterpotter, mure, vinduer, gulve og lofter. Motiverne stammede fra hans drømme og minder og fra illustrationer i aviser og ugeblade. »Picasiette« ('tallerkenknuseren'), et venligt øgenavn, man har givet ham, påberåbte sig guddommelig indgriben, sin muse og sin inspiration.

  • Søg billeder af Picassiettes hus i Saint-Cheron her.

Et ægte, autodidakt geni, Sri Nek Chand Saini (1924-2015), arbejdede i det nordlige Indien, i Chandigarh. Byen blev tegnet i 1950’erne af den franske arkitekt af schweizisk oprindelse, Le Corbusier. Fra 1958, medens han var ansat ved entreprenørvæsenet under opbygningen af byen, kastede Chand Saini sig i al hemmelighed, i skjul bag nogle efterladte tjæretønder, kun med hjælp fra sin hustru ud i skabelsen af et univers, der bestod af klippestykker, skrot og industriaffald fra byen. Dette kongerige, som man har døbt »Klippehaven«, opstod i et barns drømme og bliver i dag, næsten 60 år senere, beundret af hele verden. Den trækker besøgende til i tusindvis og står som nr. 2 på listen over de mest besøgte turistattraktioner i Indien, efter Taj Mahal.

Den store haves motivverden er indisk med slangetæmmere, vandbærere, gudinder, tiggere, landsbyboer, dyr, forbipasserende i beruset tilstand: mere end 5000 personer skabt af fajance, skår, tomme neonrør, elektriske porcelænsfatninger etc. Hver figur hviler på et armatur af genbrugsmateriale, som kunstneren har overtrukket med cement, som derefter er beklædt med mosaik. Bøflernes horn består af styrene fra de uundgåelige cykler, der hjemsøger gaderne i enhver indisk by, der vil leve op til sit navn.

Helhedsindtrykket er forbløffende, fuldt af humor, majestætisk og følelsesmæssigt beundringsværdigt. Udført i en senere, arkitektonisk etape, indgår nu også vandfald, alléer og gyder. Som et ”det muliges rige” udgør haven en vidunderlig organisk inspirationskilde, strengt overvåget af det berømte Chandigarh-palads, et retvinklet territorium tegnet og udført med største præcision af Le Corbusier.

  • Søg billeder af Klippehaven i Chandigar her.

Det var på en rejse til Barcelona som 25-årig, at den berømte Nikki de Saint Phalle (1930-2002) fik idéen til sin tarok-have i det sydlige Toscana (Giardino dei Tarocchi). Hun havde beundret Gaudís værker i Güell-parken i Barcelona, men hendes naive tolkning udgør mere end simpelthen en hyldest. Haven åbner sig lidt efter lidt som en verden af mystik med magi og styrke, i strålende farver. Alligevel taler den langtfra noget universelt sprog, men står som et udtryk for kunstnerens meget enestående, individuelle oplevelse.

De 22 skulpturer, der er symbolske repræsentanter for de 22 tarokkort, er belagt med en »hud« af specielt fremstillede materialer: spejlglas, keramikfliser og glaserede fliser. De små skulpturer: Oraklet, Døden og Djævelen, har struktur af polyester-harpiks. De store: Den store præstinde, Sphinxen og Babelstårnet, bliver understøttet af et metal-armatur, der er forstærket med trådnet og beton.

Den flittige brug af spejle i den ydre have skaber illusionen af rum på samme måde som overfladerne reflekterer guldmosaikkerne i Byzans. De dematerialiserer og eviggør havens mystiske hemmelighedsfuldhed og understreger derved de evige symbolers dobbelttydighed.

  • Søg billeder af Giardino dei Tarocchi her.


Historien Forrige side Næste side Forside

Siden oprettet den 00. måned 20xx

↑ sidens top