↓ sidens fod

 
 
 
Anden halvdel af 1900-tallet

Hen imod midten af 1900-tallet blev et antal anerkendte kunstnere interesseret i mosaik og bidrog til at udvide dens grænser til en sociologisk sammenhæng. Diego Rivera, mexicansk, socialrealistisk maler, og hans latinamerikanske kammerater, Juan O’Gorman, Carlos Chávez Morado, David Alfaro Siqueiros og andre, udførte deres kunst i en revolutionær optik, både politisk og kritisk, og medvirkede dermed til at fremme en stærk national identitet. De producerede enorme mur- og skulpturmosaikker, der i stort mål hentede inspiration fra en stærk og farverig historie. Mosaikkerne, glaserede eller matte, er sat sammen med klippestykker hentet fra det lokale område. At de undgik at skulle importere de kostbare italienske materialer, gjorde det muligt at dække store flader til trods for økonomiske restriktioner.

  • Søg billeder af Diego Riveras moasikker her.

Andre kunstnere har lavet kopier af egne værker i sten og i glas. De overførte dem til pitture per l’éternità ('billeder for evigheden') og fortsatte således traditionen fra 1600-tallet, ofte med stor viden om mosaikkens æstetiske og funktionelle kvaliteter. Blandt disse kunstnere må fremhæves Pablo Picasso, Henri Matisse, Marc Chagall og Fernand Léger.

  • Søg billeder af Pablo Picassos mosaikker her.
  • Søg billeder af Henri Matisses mosaikker her.
  • Søg billeder af Marc Chagalls mosaikker her.
  • Søg billeder af Fernand Légers mosaikker her.

London-kunstneren Hans Unger udførte i samarbejde med Eberhard Schultze mosaikker, der udforsker mediets egenskaber, idet de fuldstændig lader mosaikken bero på materialets dynamiske muligheder. Fladerne er belagt med stifter af forskellig højde, hvilket fremkalder rytmiske spændinger af farve og skygge; de mesterlige kompositioner er ofte forsynet med genstande, der personaliserer det individuelle værk.

  • Søg billeder af Hans Ungers mosaikker her.

En amerikansk kunstner, Jeanne Reynal fra New York, elev og discipel af Boris Anrep og samtidig med den abstrakte kunstner, Jackson Pollock, har ført mosaikken ud i en interessant ekstrem. Når hun skaber sine værker, smider hun med et minimum af kontrol små fragmenter af stifter (glasur) på en vælling af farver, ofte i blå og rød eller bleg gul. Værkerne kalder hun f.eks. »Remembrance« eller »Reincarnation Lullaby«. Disse abstrakte, lyriske værker skabes med en ekstraordinær sensibilitet i forhold til materialet og en meget personlig udtryksform.

  • Søg billeder af Jeanne Reynals mosaikker her.


Historien Forrige side Næste side Forside

↑ sidens top