↓ sidens fod

 
 
 
1800-tallet

Den generelle kunstneriske tilbagegang, der siden renæssancen var sket for mosaikken, blev fra midten til slutningen af 1800-tallet afbrudt af en stigende efterspørgsel efter store, arkitektoniske projekter, specielt efter at den tekniske udvikling, der var foregået i Venezia, havde gjort det muligt at mekanisere produktionen af glasmosaikstifter. Antonio Salviati, dynamisk advokat og entreprenør, og Lorenzo Radi, talentfuld glasmager fra Murano, udviklede sammen den arbejdsmetode, der kaldes »den indirekte metode«. Man bruger glasmosaikker fabrikeret med en fuldstændig glat overflade og af meget ens og regulær form. På værkstederne i Murano og derefter i Venezia blev stifterne skåret til og midlertidigt sat omvendt på kraftigt papir. Disse 'tavler', der kunne udføres i alle formater, blev dernæst omhyggeligt emballeret for at blive transporteret til det endelige sted, hvor de blev pakket ud og lagt som mosaikker.

I England lod Dronning Victoria i sine memoirer nævne en »neogotisk ekstravagance, fuldstændigt dækket af mosaikker, der kom fra Salviatis værksteder«. Man benyttede nu den indirekte metode ved opsættelse af mosaikker i utallige herskabsboliger, kirker og skoler. Den var både billigere og hurtigere, end man før havde kendt til, og den fik samme succes i Frankrig, Tyskland, Østeuropa og mange andre steder.

Alligevel må man sige, at disse mosaikker for størstedelens vedkommende var temmelig ensformige, ja endog pedantiske, eftersom overfladen var flad og ensformig, fuldstændig blottet for det vidunderlige lysspil, som får de glasur-mosaikker, som byzantinerne elskede i fordums tid, til at vibrere.

I Frankrig ønskede arkitekten Charles Garnier en farverig mosaikdekoration til operaen, der var under opførelse på det tidspunkt.

  • Søg billeder af Operaen i Paris her.

Han betroede opgaven til den store fornyer af mosaik-teknik, italieneren Giandomenico Facchina, ligesom Salviati fik til opgave at producere størstedelen af stifterne. Begejstringen for denne dekorative kunstart bredte sig herefter til hele Frankrig.



Historien Forrige side Næste side Forside

↑ sidens top