↓ sidens fod

 
 
 
Mosaikkerne i slutningen af det byzantinske rige

Hele perioden kendetegnedes ved dominansen af baggrunde i guld over enorme flader i hvælvinger og murkompositioner og farven, der stærkt mættet breder sin virkning ud over samtlige flader i rummene. Klædernes folder og de arkitektoniske detaljer blev med stor dygtighed udført blot ved hjælp af lineære former, og ophøjninger understregedes med enkle rækker af hvide stifter.

I 1300-tallet gensås den strålende farveskala fra begyndelsen af det byzantinske rige, og dristige forbindelser af stifter i forskellige farver lyste op på kompositionerne, en tendens som man undertiden har kaldt »paleologisk renæssance«.

Man kan se strålende eksempler på denne renæssance i Kirken Sauveur-in-Chora i Istanbul, i dag Kariye-museet. Scenerne gengiver Kristi moder, Marias, barndom og liv og Kristi stamtavle (genealogi). De pragtfulde hvælvinger er præget af en ny form for vibreren p.g.a. den kromatiske behandling af farverne.

  • Søg billeder af Kariye-museet i Istanbul her.


Historien Forrige side Næste side Forside

↑ sidens top