↓ sidens fod

 
 
 
Islam

I begyndelsen af det 7. årh. modtog profeten Muhammed den hellige kaldelse, der pålagde ham at grundlægge en ny doktrin, Islam. I år 661 blev den arabiske hovedstad flyttet til Medina i Damas i Syrien, og dynastiet ”Omeyyades”, en aristokratisk familie, der stammede fra Mekka, regerede det islamiske rige indtil år 750.

De nye kaliffer i Den nære Orient gjorde brug af mosaikkunsten, når de fik opført deres moskéer og deres hellige steder.De to store bygninger fra denne periode: Klippemoskéen i Jerusalem og den store moske i Damas, fremviser begge en overdådig udsmykning, skabt af nonfigurative motiver med stærk påvirkning fra byzantinsk mosaikkunst. Billedverdenen svulmer af træer, frugter, acantusblade og løvværk, og materialerne er sammensat af smalti, perlemor og halvædelsten. Det hele er ganske vist byzantinsk, men det rummer også temaer, der var populære i den præislamiske kunst i Syrien og Iran, f.eks. et elegant motiv med en blomsterknop formet som en tulipan.

  • Søg billeder af Klippemoskeen i Jerusalem her.
  • Søg billeder af Damas-Moskeen her.

Midt i det 8. årh. undslap et medlem af Omeyyade-familien massakrerne i Syrien og grundlagde et nyt emirat i Cordoba i Spanien, som han ophøjede til kalifat og forsynede med nye bygningsværker for at manifestere sin magt og indflydelse. Under kalifferne her så man den andalusiske hovedstad blomstre i en kunstnerisk retning, der blev kaldt »den spansk-mauriske«.

  • Søg billeder af Moskeen i Cordoba her.

Midt i det 10.årh., under al-Hakam II’s regeringstid, blev en ny mihrab (en niche, der viser retningen mod Mekka) bygget til den store moské i Cordoba. Nichen er dyb og stråler med tusinde af guldmosaik-reflekser. Nichens loft har tungere, mere mystiske farver.

Selvom mihrab’en har byzantinsk karakter i brugen af guld og glasmosaikker – de første etaper kan meget vel være udført af byzantinske kunstnere – er afvigelsen ikke desto mindre åbenbar: mosaikstifterne er lagt på den flade side for at fremhæve det dekorative motivs kompleksitet og ikke på skrå som mosaikkerne i Konstantinopel, Ravenna og andre af Europas store byzantinske centre.

  • Søg billeder af Mirab'en her.


Historien Forrige side Næste side Forside

↑ sidens top