↓ sidens fod

 
 
 
Den græske antik
fra 5. årh. f. Kr. til ca. 1. årh. f. Kr.

Fra neolitisk tid (yngre stenalder) har man brugt rullesten til at gøre gulvbelægninger modstandsdygtige og praktiske både udendørs- og indendørs, og man har hurtigt forenet det funktionelle med det æstetiske ved at smykke gulvene med geometriske motiver, skabt af rullesten i forskellige farver og størrelser.

I 5. årh. f.Kr. udførte man i Olynthe, en gammel by i Kaledonien, mosaikker med lyse rullesten på mørk baggrund af røde, grønne, blå og sorte rullesten. Motiverne er stærkt inspirerede af tæppernes billedverden, hentet fra mytologien og udført i en meget dynamisk stil. Man kan i dag beundre bl.a. rullestens-mosaikker i Paphos (gammel by på det sydlige Cypern) og i Érétrie på den græske ø Eubée i Ægæerhavet, hvis elegante motiver dateres tilbage til 4. årh. f.Kr. To af dem præsenterer mytologiske scener med blomstermotiv og ornamenter med grøntsager.

De finest udførte motiver finder man i Pella, Makedoniens hovedstad. De kan dateres tilbage til slutningen af det 4. årh. f.Kr. Bortset fra de fine blomsterborter er de inspirerede af samtidens billeder og tenderer en illusion af perspektiv på den flade rullestensoverflade.

  • Søg billeder af Dionysos fra Pella her.

Kunstnerne — heriblandt Gnosis, den første mosaist, hvis navn man kender — har valgt meget små rullesten til at skabe formerne med, hvilket får dem til at ligne malede billeder. Ind imellem har de indsat små stykker af bly for at trække konturerne op. Motiverne er jagtscener, Amazone-kampe og endnu en gang Alexander den Store.

Brugen af mindre og mindre rullesten til de naturalistiske billeder i midten af mosaikken førte naturligt til anvendelsen af fragmenter. I begyndelsen skar man rullestenene til for at give dem en mere regelmæssig form; senere huggede man for at spare på stenene hele blokke i rektangulær form, som man til sidst huggede ud i mindre terninger: tesserae (da: mosaikstifter), der gav mulighed for at udføre mange former for snoninger og drejninger i motiverne. Overgangen fra naturlige til udhuggede sten foregik parallelt med en stadig større beherskelse af teknikken. Hermed var den moderne mosaik født med dens små basisenheder (tesserae el. mosaikstifter) og dens farvespil.



Historien Forrige side Næste side Forside

↑ sidens top

<